Hvordan sælger man på auktion?

Alle kan sælge på auktion.

Vi kommer gerne hos Dem og ser på effekterne, foretager vurdering og giver råd og vejledning om, hvordan det praktisk kan ordnes.

Hvad kan sælges på auktion?

Pænere gamle og antikke mahogni- og egetræsmøbler eller lign., - et helt møblement eller enkelte møbler, rokokomøbler, vitrineskabe, chatoller, syborde,spilleborde, tobaksborde o. l.
Arkitekttegnede møbler,
Standure, vægure, kaminure, spejle,
Lysekroner i bronze/messing, prismer o.l.
Malerier, litografier m.m.
Porcelæn, især stel fra Kgl. og B&G, Musselmalet,
Blå Blomst, Empire, Mågestel, Offenbach o.l.
Porcelænsfigurer, Kgl. og B&G
Glas, fine gl. drikkeglas, glaspokaler, krystalkarafler o.l.,
Sølvtøj, bestik, kander, og skåle m.m.
Tin- og messingsager, kobber og andet pynt
Guld- og sølvsmykker,
Broderet linned (duge, servietter, sengetøj m.m.)
Gl. legetøj som dukker, biler, tog .....
Kuriosa m.m.


Det kan naturligvis også dreje sig om hele indbo eller dødsbo.

Vi kan sørge for nedpakning og transport til auktionslokalet, - og der bliver ryddet ordentligt op.

Effekterne indleveres til RANDERS AUKTIONER, hvor de bliver registreret og De får en kvittering for afleveringen. Effekterne bliver mærket med Deres nummer.

De vil få tilsendt en specificeret afregning senest 14 dage efter auktionen, idet vi fratrækker 16.00 % ( incl moms ) af budsummen i salær samt 50 kr pr lot i administration pr. afregning. - Provenuet er skattefrit for Dem.

Se endvidere vores indleverings- og salgsbetingelser.

Som sælger på RANDERS AUKTIONER er De anonym. Ingen oplysninger vil være tilgængelige for udenforstående.


Ved at sælge på RANDERS AUKTIONER kan De være sikker på, at tingene bliver solgt bedst muligt. Interessen for at købe på auktion er større end nogen sinde. Der kommer utroligt mange til vore auktioner og de forudgående eftersyn, hvor man kan se, hvad der bliver solgt på auktionen.

De kan kontakte os her.

[Til top] [Til forside]